skip to Main Content

Arrangementer #GåMedSSB


Den 7. marts 2021
. Vi er super glade for, at ca. 100 SSB-medlemmer bakkede op om arrangementet #GåMedSSB, der var møntet på vores dedikerede medlemmer, som fik muligheden for at gå en frisk tur sammen – hver for sig. Som nedlukket idrætsforening var tanken, at tilbyde vores medlemmer en kombination af fællesskab og bevægelse, så både musklerne og humøret bliver holdt i topform.

Vi opfordrede alle til at benytte skridttæller, så resultatet efterfølgende kunne blive uploadet på Facebook. Desuden var deltagerne flittige til at tage billeder af gå-skilte med navn på, som blev delt på de sociale medier med hashtagget #GåMedSSB – og der blev udloddet præmier til dem, som havde kastet sig ud i disciplinen, om at snapshotte de bedste, sjoveste og skøreste billeder på dagen.

SSB’s meget kompetente og kreative gymnastiksporledere Louise og Johanne, havde gjort en kæmpe indsats, så arrangementet blev udfoldet i en inspirerende holdånd. Louise, som har været initiativtager, havde følgende kommentarer ”I en tid hvor vi savner at mødes om idrætten og dyrke fællesskabet, har vi forsøgt at bevare det stærke sammenhold, vi har i SSB – både med det her arrangement, men også med de øvrige initiativer foreningen laver”.

”Det har været en fantastisk dag. Vi startede ud med at sidde foran Idrætsfabrikken – hvor SSB hører hjemme til hverdag – og uddele chokoladebarer sponsoreret af Føtex Carlsberg til de første 50 medlemmer, der kom forbi. Resten af dagen har vi kunne følge med i medlemmernes gåture – både rundt på Vesterbro, men også fra sommerhuse. Det har været virkelig skønt at se SSB’s medlemmer komme ud og bevæge sig igen – sammen hver for sig”.

Ovenstående udtalte Louise til aviserne Avisen og VesterbroLIV, som har lavet en meget fin omtale af arrangementet og SSB. De kan læses herunder.

Vi håber, at I er friske på at gentage succesen den 4. april, der bliver en særlig påskeversion. I vil få en personlig invitation i jeres indbakke.

Tak for den store opbakning – vi håber at se jer alle sammen igen plus alle jer andre!


Avisen (omtale af arrangementet)

VesterborLIV (omtale af arrangementet)

Facebook

Instagram

 

Back To Top