skip to Main Content

Spring Junior 10-11 år (onsdage) 23/24

  • Tid & Sted:
    Onsdage kl. 18:00 - 19:15 - SSB - Studenter Settlementets Boldklub, Idrætsfabrikken, 03 Idrætshallen
  • Aldersgruppe:
    10-11 år
  • Periode:
    06-09-2023 - 08-05-2024
  • Ledere:
    Cibele Rosito Oliani,
    Mikkel Bjerre (forældretræner),
    Trine Nyby (forældretræner),
  • Ledige pladser:
    1 ud af 25
  • Betaling:
    Betalingskort
  • Om holdet:
    Vær venligst opmærksom på, at det er idrætsudøverens navn og fødselsdato/år, som skal registreres i tilmeldingen.

    Dette hold er for dig som allerede har gået til gymnastik i SSB og er klar på flere udfordringer. Vi arbejder mere i dybden med både den rytmiske del af gymnastikken og vi vil udfordre dig endnu mere i dine spring.

    På holdet laver vi gymnastik med og uden gymnastikredskaber, som styrker både kroppen og motorikken.

    I forhold til springdelen starter vi ud med eksempelvis salto, håndstand og vejrmøller. I løbet af sæsonen øger vi niveauet og bygger ovenpå med kraftspring, flikflak mv., afhængigt af, hvor den enkelte gymnast befinder sig.

    Vi sammensætter desuden en fed rytmeserie som vises for forældre, søskende og venner til opvisningen i slutningen af sæsonen, og hvor vi også viser de spring, vi har lært.

    Holdet er styret af én hovedtræner og to forældretrænere.

    Retningslinjer - vi anbefaler
    At du benytter gymnastiktøj du kan bevæge dig i – kjoler eller store flagrende bukser o. lign. er IKKE praktisk.

    At du benytter elastikker til håret (der er ekstra elastikker på kontoret) og du kan med fordel benytte gymnastiksko eller bare tæer (ikke strømpesokker).

    At du ikke bærer smykker som f.eks. ure, armbånd, øreringe, halskæder og lign., af sikkerhedsmæssige hensyn.

    At du venter med tyggegummi/mad i gymnastiksalen og dermed under træningen.

    At du medbringer en fyldt vanddunk.

    At du er med fra starten af træningstimen, så du får det hele med, både info og tilstrækkelig opvarmning - så tager du også hensyn til dine holdkammerater.

    At forældre/søskende sidder i foyeren (ved indgangen) under træningen, så vi mindsker forstyrrelser.

    Derudover kan der forekomme aflysninger af træningen, da vi er en forening baseret på frivillige kræfter.

    Vigtigt! Der kan forekomme suspendering (lukning) af hold i gymnastikafdelingen, da det afhænger af, hvor mange frivillige trænere vi får henvendelser fra.

    Hvis du som forældre ønsker at være hjælpetræner eller instruktør, kan vi tilbyde gratis medlemskab - så springer I ventelisten over.

    Det er en fordel, hvis du har erfaring som underviser, men vi sponsorerer kompetencegivende kurser.

    I SSB er alle trænere frivillige – ønsker du at være en del af foreningen, så kontakt os på ssb@ssb-sport.dk eller 33 79 67 79.

    Vi tager forbehold for ændringer. Læs derfor gerne info om hvert enkelt hold inden du tilmelder dig.

425,00 kr.

Kategori:
Back To Top