skip to Main Content

Tudserne 5-6 år (onsdage) 23/24

  • Tid & Sted:
    Onsdage kl. 17:00 - 18:00 - SSB - Studenter Settlementets Boldklub, Idrætsfabrikken, 02 Værkstedet (nye hal)
  • Aldersgruppe:
    5-6 år
  • Periode:
    06-09-2023 - 08-05-2024
  • Ledere:
    Helle Møller Jensen (forældretræner)
    Maria Paaske (forældretræner)
  • Ledige pladser:
    -5 ud af 17
  • Betaling:
    Betalingskort
  • Om holdet:
    Vær venligst opmærksom på, at det er barnets navn og fødselsdato/år, som skal registreres i tilmeldingen.

    Dette hold er baseret på et legestuekoncept, hvor to forældretrænere står for det praktiske ift. at afvikle træningen. Målgruppen er børnehavebørn /børnehaveklassebørn.

    Dette hold har fokus på leg med og uden redskaber, bevægelse og basale gymnastiske øvelser, der både understøtter barnets rumfornemmelse samt motoriske læring. Derudover bliver sanserne også stimuleret.

    Målet er også at selvstændiggøre børnene, så de bliver i stand til at være alene på gulvet, hvilket også betyder, at forældre sidder på sidelinjen under træningen.

    Retningslinjer - vi anbefaler
    At du benytter gymnastiktøj du kan bevæge dig i – kjoler eller store flagrende bukser o. lign. er IKKE praktisk.

    At du benytter elastikker til håret (der er ekstra elastikker på kontoret) og du kan med fordel benytte gymnastiksko eller bare tæer (ikke strømpesokker).

    At du ikke bærer smykker som f.eks. ure, armbånd, øreringe, halskæder og lign., af sikkerhedsmæssige hensyn.

    At du venter med tyggegummi/mad i gymnastiksalen og dermed under træningen.

    At du medbringer en fyldt vanddunk.

    At du er med fra starten af træningstimen, så du får det hele med, både info og tilstrækkelig opvarmning - så tager du også hensyn til dine holdkammerater.

    Derudover kan der forekomme aflysninger af træningen, da vi er en forening baseret på frivillige kræfter.

    Vigtigt! Der kan forekomme suspendering (lukning) af hold i gymnastikafdelingen, da det afhænger af, hvor mange frivillige trænere vi får henvendelser fra.

    Hvis du som forældre ønsker at være hjælpetræner eller instruktør, kan vi tilbyde gratis medlemskab - så springer I ventelisten over.

    Det er en fordel, hvis du har erfaring som underviser, men vi sponsorerer kompetencegivende kurser.

    I SSB er alle trænere frivillige – ønsker du at være en del af foreningen, så kontakt os på ssb@ssb-sport.dk eller 33 79 67 79.

    Vi tager forbehold for ændringer. Læs derfor gerne info om hvert enkelt hold inden du tilmelder dig.


425,00 kr.

Kategori:
Back To Top