skip to Main Content

Søndagslegestue for børn med særlige behov og deres forældre

 

ÅBENT HUS LEGESTUE

Tilmelding til holdet samt info – klik her

Vores søndagslegestue for børn med særlige behov og deres forældre skydes i gang med et åbent hus for alle, der har interesse i at se, hvad vi skal lave i løbet af sæsonen.

Legestuen er et tilbud hver søndag som består af 60 min. med lege og øvelser for børn med særlige behov og deres forældre. Vi har fokus på kropslig udvikling hos det enkelte barn og på samvær igennem aktiviteter.

Vi byder velkommen til åbent hus d. 25/8 og d. 1/9, begge dage kl. 12.00-13.00 på Idrætsfabrikken, Vesterbro. 

Vi skal lege og lære hinanden at kende. Meld jeres deltagelse til, sporleder og instruktør, Sofie inden d. 18/8 på mail eller telefon bsb@ssb-sport.dk – mobil 26 35 60 10. Valdemarsgade 12 , 1665 København V


Sved, sjov og samvær
Idræt har mange positive effekter på både børn og voksne. Det styrker bla. de motoriske færdigheder, forbedre hjernefunktionerne (fx kognition, problemløsning, indlæring, hukommelsen), løfter humøret, booster selvværdet og udbygger sociale kompetencer.

I projektet Playon (DGI Storkøbenhavn), der er målrettet børn med autisme, ADHD og lignende kognitive vanskeligheder, har man gjort følgende erfaringer:

  • Ca. 75 procent af de deltagende familier svarer, at deres barn er blevet fysisk aktiv i nogen eller høj grad som et resultat af deres deltagelse.
  • Ca. 70 procent af forældrene svarer, at deres børn er blevet gladere for fysisk aktivitet.
  • Særligt pædagogisk personale peger på en konkret udvikling fysisk og motorisk, særligt for de børn der har motoriske vanskeligheder.
  • Det er en generel opfattelse blandt forældre og pædagogisk personale at idræts- og foreningsdeltagelse styrker barnets sociale kompetencer.
  • Undersøgelsen viser, at barnets humør stiger under og efter aktiviteten, og at barnet er en gageret, aktivt deltagende og har større fysisk og mentalt overskud særligt under aktiviteten.
  • Flere forældre udtrykker at ”glæde” ofte følger med børnenes deltagelse: ”hun er blevet mere glad”, ”han kommer glad hjem”.

Kildeangivelse: ”Tilbud der gør en forskel” Sundhedsstyrelsen & Socialstyrelsen – udarbejdet af journalist Lene Halmø Terkelsen (elektronisk pjece udgivet 2015). Link til pjecen.

 

Back To Top