3379 6779 ssb@ssb-sport.dk

SSB har et væld af aktiviteter som du kan gå til. Svømning, fodbold, seniorsport, yoga, fitness, skak, ridning, dans, karate, kung fu, pilates, stolemotion, varmtvandsgymnastik, cykling, kinesisk gymnastik, badminton, volleyball for seniorer og meget meget mere.

Billige fritidsaktiviteter!

SSB har nogle af Københavns billigste idrætstilbud. Vi har frivillige trænere og arbejder hele tiden med at inddrage forældre og medlemmer i foreningens arbejde. Vi er en forening der arbejder på at skabe idræt på Vesterbro for bydelens borgere – men alle, uanset hvor du bor, er velkomne!

Er der venteliste?

I nogle afdelinger (gymnastik og svømning især) har SSB ventelister på holdene. Man kan tilmelde sig ventelisterne året rundt – og ventelisterne bliver overført fra sæson til sæson.

Du kan derfor altid tilmelde dig ventelisten til næste års hold – blot ved at tilmelde dig indeværende sæsons hold. Du vil derefter løbende blive bedt om at melde tilbage om du fortsat vil være aktiv på ventelisten (eller frafalde).

Vi ville ønske at vi havde pladser nok til alle – vores begrænsende faktor for at åbne flere nye hold er som oftest: frivillige trænere….

Hvis du ønsker at blive frivillig træner og være med til løfte den opgave så kan dit barn også få en plads på det pågældende hold. Vi uddanner dig gerne med kurser og anden støtte.

Læs mere om at blive frivillig træner

Har du modtaget en mail om at du har fået en ledig plads?

Log ind og tilmeld dig her. Her kan du også ændre adresse og på anden måde opdatere din medlemsprofil.