skip to Main Content

Børn med særlige behov

Tilmelding – se under “Svømning” i holdoversigten

SSB har en afdeling for “Børn med særlige behov”, der inkluderer børn, som har et fysisk handicap samt børn, der har et udfordret funktionsniveau – også kognitivt.

Vi tilbyder svømmeaktiviteter både for børn med cerebral parese (cp), også kendt som spastisk lammelse, og kognitive udfordringer: Fx ADHD, udviklingshandikap, milde hjerneskader, autisme, aspergers og i det hele taget børn, der har “særlige behov”:

I SSB tilpasser vi træningsforholdene til børnenes individuelle evner og særlige behov med det formål, at børnene kan opleve glæde, udfordring og udvikling ved fysisk aktivitet.

Det er vores erfaring, at der er mange forældre til børn med særlige behov, der leder efter idrætstilbud til deres børn, men at det er svært at finde til målgruppen.

Børn med særlige behov er en vigtig målgruppe for os, da foreningens grundtanke er baseret på rummelighed og accept – alle skal kunne være med. Derfor er mangfoldighed og inklusion værdifulde keywords i SSB.

Vi bestræber os på at kunne tilbyde hold, hvor kvaliteten er stor og håber, at du har lyst til at give det videre.

Har du kendskab til børn eller familier, der kunne have glæde af vores tilbud om idræt til børn med særlige behov? Del meget gerne på Facebook.

Øvede

Bliv træner

Back To Top