skip to Main Content

Bliv medlem

Du bliver medlem ved at tilmelde dig ét hold og du betaler kontingent pr. hold – se pris under det specifikke hold.

Som medlem i SSB Vesterbro Idrætsforening starter du ikke blot til en sportsgren, men du bliver medlem af en forening og et fællesskab. Udover et stort socialt fokus på de enkelte hold, afholder vi også løbende sociale arrangementer for både medlemmer og trænere.

Vi træner i sæsoner, hvor en sæson starter første uge i september og afslutter i maj året efter. De fleste hold følger skolernes ferie – derfor er undervisningen aflyst i efterårsferien, juleferien, vinterferien, påskeferien samt andre officielle helligdage.

Praktiske oplysninger

Her finder du en liste over de mest stillede spørgsmål. Har du spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os på ssb@ssb-sport.dk

Vælg det ønskede hold i “Holdoversigt”. Efterfølgende opretter du en profil (hvis du er nyt medlem) eller logger ind på din eksisterende profil.

Når du har betalt kontingent via betalingssiden, er du tilmeldt. Hvis du tilmelder dit barn til en aktivitet, er det barnets navn og fødselsdato, du skal oprette som bruger i systemet.

Vi åbner op for tilmeldinger til den nye sæson i løbet af juni måned (opstart i september). Vi anbefaler, at du så tidligt som muligt skriver dig eller dit barn på venteliste.

Du kan altid afmelde dig et hold. Du afmelder dig ved at kontakte os på ssb@ssb-sport.dk. For at få refusion skal du afmelde dig inden for de første 14 dage, gældende fra betalingsdatoen. Ved afmelding skal du oplyse idrætsudøverens fulde navn og fødselsdato, navn på hold, træningsdag og tidspunkt.

Klik på “Venteliste” under det specifikke hold, så kommer du automatisk på listen.

Hvis der bliver plads på holdet, vil du modtage en autogenereret tilmeldingsmail – tidsfristen er 8 dage. Tilmelder du dig efter sæsonstart, kan der dog være kortere svarfrist.

Kontingentet dækker medlemskab i foreningen for en hel sæson – september til maj. Der kan forekomme aflysninger. Vi tager forbehold for ændringer.

Vi tilbyder prøvetræninger på de hold, hvor der ikke er ventelister (svømning undtaget).

Du kan altid få fuld refusion inden for 14 dage – gælder fra sæsonstart. Efter sæsonstart gælder refusionen fra betalingsdatoen og 14 dage frem.

Langt de fleste af vores hold foregår på Idrætsfabrikken, Valdemarsgade 12 – 1665 Vesterbro. Vores svømmehold foregår i DGI Byen og så har vi enkelte hold på Europaskolen i Carlsberg Byen. Du finder lokationen under det specifikke hold.

  1. Idrætsfabrikken, Valdemarsgade 12
  2. DGI Byen, Tietgensgade 65
  3. Europaskolen, Ny Carlsberg Vej 99

Du kan godt starte midt i en sæson, hvis der er plads på holdet. Se FAQ og tilmelding. Kontingentet bliver sat ned til det halve fra 1. januar, dog ikke yderligere i løbet af sæsonen.

Bliv træner

Back To Top