SSB’s historie
- fra fodboldklub til Vesterbro Idrætsforening
30erne… i front i arbejderidrætten
Da Kristeligt Studenter Settlement i 1911 blev grundlagt på Vesterbro, med det formål at skabe aktiviteter og kulturudveksling mellem frivillige studerende og arbejderklassen, var det en næsten logisk følge at SSB, Studenter Settlementets Boldklub blev etableret.
Forskellige klubtiltag bragte en flok unge mænd sammen, der havde behov for og lyst til fysisk aktivitet. Kombinationen af klub og sportsaktivitet blev herefter hurtigt et tilløbsstykke, der gjorde SSB og Settlementet til et kraftfelt inden for arbejderidrætten og ikke mindst i bydelen Vesterbro.
De skrifter, der ligger for denne periode, fortæller om en forening med nærhed og med lige så stor fokus på det sociale samvær, som på fodbolden. Klubben var i disse år en af Københavns stærkeste inden for arbejderidrætten, med både danmarksmesterskaber og landsholdsspillere på renomméet.
I slutningen af trediverne led arbejderidrætten et knæk, som betød at SSB slumrede ind, og først havde dokumenterede aktiviteter igen i midten af halvfjerdserne.
70’erne…. historien gentager sig
En gruppe unge, der havde haft deres opvækst i Settlementets børne– og ungeklubber gik sammen med frivillige studerende for at genopstarte SSB. En visionær forstander støttede etableringen af idrætsaktiviteter for børn– og unge i bydelen, og ad denne vej tilflød der SSB midler til lønnede medarbejdere, med det formål at sikre forankring og udvikling af det ”nye” SSB.
Foreningen voksede hurtigt og tilbød både fodbold, håndbold, volleyball, bordtennis og svømning for både børn og voksne. Børneaktiviteterne var centreret omkring fodbold og svømning.
Fælles for børn og voksne, var kombinationen af idrætten og samværsaktiviteter i de klublokaler man fik etableret først i Matthæusgade, senere i Saxogade før man til sidst endte i Settlementet i Dybbølsgade 41.
Nærværet i foreningen var stort og udover de daglige tilbud fik man i 80’erne etableret SSB-ugen, en sommerferieuge for alle SSB’ere på Settlementets koloni – Lyngborgen ved Sejrøbugten. En aktivitet der gennem årerne er blevet en ”institution” i SSBs virke.
Al aktivitet var organiseret under DAI, Dansk Arbejder Idræt, fodbold var stadig den mest synlige aktivitet, hvor SSB var en af de stærkeste i København med spillere på udvalgte hold og en enkelt pokaltriumf.
Arbejderidrætten mistede i disse år sin tiltrækningskraft, og SSB måtte derfor ud og finde nye samarbejdspartnere. Valget faldt på DDGU, det senere DGI, De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, som matchede SSB’s behov for at beholde de sociale og breddemæssige aspekter i idrætstilbuddet.
DGI stillede desuden ikke de krav til SSB, som andre organisationer gjorde, Bla. stillede KBU, Københavns Boldspils Union det krav at SSB skulle stille med en ”hjemmebane”, og hvor får en forening på Vesterbro sådan en fra.
Vesterbro har jo gennem årerne været eksempel for de manglende idrætsfaciliteter i brokvartererne. Fx havde bydelen med 35.000 beboere i 1997, hvor DGI byen blev indviet, ingen idrætshaller, men kun skolernes gymnastiksale til rådighed. Disse betingelser gjorde at foreningens aktiviteter blev spredt ud til idrætsanlæg andre steder i København.
Dette betød at nærheden i foreningen i nogen grad forsvandt, da den fysiske afstand mellem SSB’s aktiviteter blev for stor, og dermed mistede man kendskabet medlemmerne imellem. Dette på trods af at der stadig var vellykkede sommerferieuger, skiture, og store fester, var det ikke svært at se at foreningen var i svære interne problemer.
90’erne….en forening på vej
Som konsekvens af dette, blev fokus lagt omkring børn og unge, fremfor voksenaktiviteter. Med denne målgruppe ønskede vi at skabe større lokal synlighed, skabe lokale netværk omkring idrætten og herigennem skabe nytænkning samt ikke mindst få politisk bevågenhed på idrætsarbejdet på Vesterbro.
Resultatet af denne indsats kunne ses via etableringen af Vesterbro Idræts samvirke med fokus på den ikke organiserede gadeidræt, med tilhørende idræts– og legecontainere og integrationsaktiviteter. Ideerne om den decentrale organisering af idrætten blev udviklet, samtidig med at Vesterbros idræt fik et ordentligt skub fremad ved etableringen af DGI Byen og Vandkulturhuset.
SSB havde mistet nærheden, men fik i stedet sat sig selv i fokus som en forening, der gerne ville agere i den gråzone hvor idrættens virkemidler snarere end idrætten selv er i fokus, og opnåede stor bevågenhed for dette, hos idrætsorganisationer og politikere. Dette skabte muligheden for at sætte ideen om det decentrale idrætsanlæg på dagsordenen.
Det lykkedes i efteråret 2000 at få etableret Idrætsfabrikken, SSB’s Forenings- og Aktivitetscenter, via fonds og kommunale midler som et anlæg, der skulle nå andre målgrupper og skabe andre aktiviteter end dem DGI-byen, som centralt anlæg kunne tilbyde. SSB søgte således fondsmidler til udvikling og nytænkning omkring rummelighed og integration af marginaliserede grupper i foreningslivet.
Projektet hed ”Bare Fødder På Asfalt” og har de seneste 3 år virket som en dynamo for SSB, især i forhold til den sociale opgave en forening på Vesterbro bør have, og som SSB er garant for i dag. DGI Byen og Idrætsfabrikken har flyttet SSB’s aktiviteter tilbage til bydelen og i samme moment har SSB fodbold fået en hjemmebane på Bavnehøj Idrætsanlæg.
SSB er således tilbage på Vesterbro, som den store flerstrengede forening, med den sociale indgangsvinkel til idrætten.
SSB har udviklet sig til en forening med mere end tusind medlemmer, med tilbud til alle aldersgrupper fra nyfødte til ældre, og med en bredt sammensat medlemsskare både socialt og kulturelt.
Men det var udviklingen af idrætstilbud til idrætssvage/marginaliserede grupper der drev værket – der blev samarbejdet på kryds og tværs med specielskoler, institutioner, med det offentlige og ngo’er og med øvrige foreninger.
Projekter som ”Den Dobbelte Integration” rettet mod at få psykisk handicappede børn med anden etnisk baggrund gjort idrætsaktive, idrætstilbud til børn, der var anbragt væk fra hjemmet, tiltag rettet mod ensomme ældre og ”Det Pengeløse Partnerskab” (hvor SSB i samarbejde med Settlementet Børn og Unge integrerede drenge- og piger med indvandrerbaggrund) tegnede perioden i foreningen.
Projektforening i blomstring
Tilkomsten af DGI Byen og Vandkulturhuset, tilbagevenden til Bavnehøjs fodboldbaner og etableringen af Idrætsfabrikken, gjorde sammen med den projektkultur SSB m udgangspunkt i ”Bare Fødder på Asfalt” udviklede at SSB og idrætten på Vesterbro sig sig eksplosivt.
Som den drivende kraft i Idrætssamvirket blev idrætten sat på dagsordenen i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem- og klubber – via foreningsorganiseringer fik institutionerne adgang til DGI Byens faciliteter og fik med dette både øje for og adgang til hinandens kompetencer og foreningslivet i bydelen – i disse konstellationer blev der også organiseret fodbold- og unihockey turneringer m.m.
I Samvirkeregi blev Vesterbro Fodbold Sammenslutning ligeledes etableret – med udgangspunkt i kontaktflader/netværk fra gadeplan afvikledes i en årrække VM i Asfaltfodbold og bydelsmesterskab i 7 mands fodbold på Bavnehøj Idrætsanlæg.
Idrætssamvirket var ligeledes aktivt i et flerårigt tiltag med SSP/ Ungdomsskolen, hvor bydelens skoleelever over nogle dage kunne få kendskab til og prøve sig af i Vesterbros idrætsforeninger.
Internt i SSB skabtes en stor svømmeafdeling, et nyudviklet seniorarbejde rettet mod de socialt som fysisk svage ældre, aktiviteter for børn med særlige behov samt etableringen af en gymnastikafdeling. I løbet af 10 år ekspanderede SSB, og nåede op over 2.000 medlemmer, og med 5 fuldtidsansatte, blev aktiviteterne udvidet og man kunne udvikle nye projekter rettet mod mere idrætssvage målgrupper.
Fra projekt til drift
Væksten og den stadige fokus på projektudvikling var dog ikke omkostningsfri. De store afdelinger på forskellige adresser fik sit eget liv samtidig med at digitaliseringen holdt sit indtog. Det var et nødvendigt greb for at ”holde styr” på de mange medlemmer, men SSB blev i slutningen af 90’erne, udfordret på sammenhængskraft, kommunikation, nærhed samt på den sociale interaktion, der altid har stået centralt i foreningens idrætsarbejde.
Med udgangspunkt i et indgroet dna, en stærk økonomi, god adgang til faciliteter – bl.a. ved at etablere/udbygge SSB’s eget idrætsanlæg Idrætsfabrikken – er der gennem de sidste ti år arbejdet på at tilpasse foreningens struktur til at kunne løse ovenstående udfordringer.
Verden, som er i konstant forandring, har også indflydelse på SSB, der er inde i en naturlig udviklingsproces. Med fokus på foreningens indre liv, ved i en periode at have mere opmærksomhed på drift end projekt samt være udforskende, skal vi nok holde retningen.
Uanset udfordringer, står SSB her i 2024 som en stærk forening med ca. 1.500 medlemmer – størstedelen børn og unge – med aktivitetshold i DGI Byen, Vandkulturhuset, Idrætsfabrikken, Europaskolen og Bavnehøj Idrætsanlæg. Vore aktiviteter er båret af engagerede trænere og en dedikeret ledelse.
Peter Gorm Hansen
Formand SSB
