skip to Main Content

Nye gymnastikredskaber

Hermed en kort opdatering fra gymnastikafdelingen.

Vi har været så heldige at modtage støtte til nyt udstyr fra DIF og DGI’s foreningspulje. Det er vi utrolig glade for.

Redskaberne er købt ind og er blevet taget godt imod af vores mange medlemmer. Formålet med ansøgningen til udstyr har været at forny redskabs rummet, som bestod af for få, nedslidte og utidssvarende redskaber. Yderligere har vi haft fokus på at nedsætte forudsætningerne for at kunne lave en god og spændende træning samt det at fastholde motivationen hos vores nuværende frivillige.

Der er i forlængelse af de nye materialer blevet afholdt et skræddersyet kursus for vores frivillige, for at sikre fuld udnyttelse af de mange muligheder, nye materialer kan give.

Der skal lyde et stort tak til DIF og DGI’s foreningspulje.

PS. Der er stadig ledige pladser på vores mindste gymnastikhold “Lopperne”, 2-3 år. Så skriv endelig til Bjarke vores gymnastik sporleder på: gymnastik@ssb-sport.dk, hvis i gerne vil benytte alle de nye redskaber.

Back To Top