skip to Main Content
3379 6779 ssb@ssb-sport.dk

Vigtig information om sæson 2021-2022

Sæsonen starter i september måned i uge 36 og afslutter i maj måned 2022 for størsteparten af holdene. Svømmeafdelingen forventes at starte i uge 44.

Tilmelding er først mulig i juni måned 2021

Vi tager forbehold for ændringer – hold dig orienteret via vores site. Der kan løbende være ændringer hen over sommeren. Se under det specifikke hold, som du finder online i juni måned 2021.

Sæsonen starter i september måned i uge 36 og afslutter i maj måned 2022 for størsteparten af holdene. Svømmeafdelingen i uge 44.

Vigtigt! Vandaktiviteter i Vandkulturhuset, DGI-byen

Det forventes at Vandkulturhuset i DGI-byen, åbner igen i starten af november 2021. Som mange projekter af den størrelse er DGI-byen løbet på nogle omstændigheder, der gør, at renoveringen igen er blevet forsinket og er derfor nødsaget til at rykke åbningsdatoen. Det vil sige, at sæsonstarten desværre bliver udsat – vi beklager meget. Læs mere om renoveringen her

Vigtigt!
Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme suspendering (lukning) af hold i svømmeafdelingen til den kommende sæson 2021-2022, da det afhænger af, hvor mange frivillige trænere vi får henvendelser fra.

Suspenderingen af holdene i sæson 2019-2020 (pga. renoveringen af Vandkulturhuset), har gjort, at vi har færre svømmetrænere til at varetage undervisningen af holdene.

Hvis du som forældre ønsker at være hjælpetræner eller instruktør på holdet, kan vi tilbyde gratis medlemskab for dit barn på holdet (eller et andet hold), så I springer ventelisten over. Det er en fordel, hvis du har erfaring som underviser, men vi vil også meget gerne sponsorere relevante kurser, så du kan udvikle dine kompetencer.

I SSB er alle trænere frivillige – ønsker du at være en del af foreningen, så vil vi glæde os til at høre fra dig – kontakt os på ssb@ssb-sport.dk eller 33 79 67 79.

Ledig plads på holdet & tilmeldingsfrist

Tidsfristen for tilmelding er 8 dage, hvis du får tilbudt en ledig plads. Du vil modtage en systemmail, som indeholder en guide til tilmeldingen. Det er meget vigtigt at tidsfristen bliver overholdt, da tilmeldingsprocessen kører automatisk. Hvis tilmeldingen ikke sker inden for 8 dage bliver man automatisk fjernet fra listen, og så er det ikke længere muligt at tilmelde sig holdet. Pladsen bliver derefter tilbudt den næste på listen. OBS! Det ikke er alle medlemmer, der får tilbudt en plads samtidig, da rækkefølgen er ordnet alfabetisk.

Gentilmelding/oprykning
Gentilmeldingen kommer til at forløbe i juni & juli samt de efterfølgende måneder. Hvis du har været tilmeldt et SSB hold i sæson 2020-2021, eller vandaktiviteter i 2019-2020, vil du automatisk blive tilbudt en plads på samme hold eller rykke op på et hold tilsvarende dine kompetencer. Som regel får medlemmer, der skal gentilmeldes det samme hold som i indeværende sæson 20/21, tilbudt en plads og derefter medlemmer, som skal rykke op på et andet hold. OBS! Det ikke er alle medlemmer, der får tilbudt en plads samtidig, da rækkefølgen er ordnet alfabetisk.

Kontaktoplysninger vedrørende medlemmer (mail + mobil)
Det er vigtigt at du har oplyst korrekt mail og mobil i tilmeldingen, da SSB’s kommunikation med medlemmerne primært foregår via mail og SMS. Mobilnummer skal påskrives i mobilfeltet – IKKE i fastnetfeltet.

Ventelister sæson 2021-2022
Ønsker du at skrive dig på venteliste til sæson 2021-2022, så skriver du dig på listen for sæson 2020-2021 (vandaktiviteter 2019-2020), under det specifikke hold. Vi sørger for, at du bliver overført til sæson 2021-2022, indtil sæsonen bliver synlig online i juni måned.

I juni-juli-august måned vil der blive åbnet for ventelisterne, som er sorteret efter anciennitet. Hold, hvor der ikke figurerer en venteliste er åben for tilmelding. Hvis du IKKE ønsker at benytte den plads du får tilbudt, men stadig ønsker at stå på ventelisten, skal du aktivt tilmelde dig listen igen.

Kontakt til SSB
Kontakt venligst SSB kontoret med det samme, hvis der opstår problemer med tilmeldingen ssb@ssb-sport.dk – telefon 33 79 67 79.

Vi glæder os til at se dig til den kommende sæson 2021-2022!

 

Back To Top